RESERVATIONSBETINGELSER
- GENERELT
Du og hotellet aftaler vilkårene for værelsesleje. Navnet på det selskab, der driver hotellet (herefter benævnt “ACH ApS (Rye115)” eller “Hotellet“) og med hvilket aftalen indgås, fremgår af bookingbekræftelse. Medmindre der er indgået særlig aftale, gælder følgende regler. Særlige regler gælder for konferencer og gruppebookinger.
- BOOKING OG BEKRÆFTELSE
En booking er bindende, når den er blevet bekræftet, og du har modtaget en bookingreference. Bekræftelse kan gives mundtligt, skriftligt eller via bookingsystemet. Når du foretager en booking, skal du oplyse dit navn, din adresse, ankomst- og afrejsedato samt betalingsmetode. Der gælder forskellige regler for forskellige priser, se de detaljerede prisoplysninger. Værelsesreservationer på ACH ApS (Rye115) kan kun foretages af personer over 18 år. Hvis man booker et værelse til en mindreårig, hæfter man for denne, uanset om man bor på værelset sammen med den mindreårige. Af sikkerhedsmæssige årsager har udelukkende medarbejdere og indtjekkede gæster adgang til vores hotelværelser og andre reserverede områder.
- ANKOMST OG AFREJSE
Ankomst- og afrejsetidspunktet kan variere afhængigt af booking- og prisaftalen.
- AFBESTILLING OG UDEBLIVELSE
Afbestilling skal ske 24 timer før ankomstdato lokal tid. Hvis du udebliver uden forudgående afbestilling eller hvis du afbestiller med under 24 timer til ankomstdato, vil du blive opkrævet betaling for en overnatning. Hvis hotellet har afholdt udgifter specifikt i forbindelse med din reservation, er du forpligtet til at dække sådanne udgifter.
- TIDLIG AFREJSE OG OPHOLD PÅ UBESTEMT TID
Hvis du har reserveret et værelse i et bestemt tidsrum men forlader hotellet tidligere, kan dette give anledning til prisjusteringer. Kontakt hotellet og informer om din afrejse. Hvis du opholder dig på hotellet i en tidsubegrænset periode og forlænger dit ophold med én overnatning ad gangen, skal du informere hotellet om din afrejse dagen før afrejsen inden kl. 16.00. Ellers vil du blive opkrævet betaling for en ekstra overnatning. Hvis hotellet ikke har ledige værelser, skal hotellet informere dig herom senest kl. 18.00 dagen før, du er nødt til at forlade hotellet.
- HOTELLETS FORPLIGTELSER OG DINE ØNSKER
Hvis hotellet ikke kan tilbyde dig et ledigt værelse som aftalt, er du berettiget til, uden ekstra omkostninger, et tilsvarende eller bedre værelse på hotellet eller på et hotel af tilsvarende standard. Anfør dine ønsker på reservationstidspunktet, så hotellet kan forberede sig på dit ophold. Størstedelen af værelserne på vores hoteller er ikke-rygerværelser. Hvis du ønsker at ryge på dit hotelværelse, skal du bede om et rygerværelse på reservationstidspunktet. Hvis en gæst overtræder rygeforbuddet, er hotellet berettiget til at opkræve gæsten for betaling af de deraf følgende omkostninger. Hvis du ønsker at medbringe et kæledyr, skal du oplyse herom på reservationstidspunktet.
- BETALING
Der forlanges forudgående betaling for visse pristilbud. Det forudbetalte beløb fratrækkes ved slutafregning. Hvis reservationen afbestilles efter afbestillingstidsfristen, er hotellet berettiget til at tilbageholde reservationsgebyr/forudbetaling. Betaling af værelsesregningen skal generelt finde sted forud for ankomst til hotellet. Vi accepterer de mest almindelige kredit- og debetkort. Hotellet er ikke forpligtet til at acceptere kredit- og debetkort, check, vouchers eller udenlandsk valuta, medmindre hotellet selv tilbyder at gøre dette.
- OPBEVARING AF VÆRDIER OG BAGAGE SAMT OPBEVARING AF VÆRDIER I VORES BAGAGERUM
Dine værdigenstande kan som regel opbevares i hotellets sikkerhedsboks. Hotellet kan opbevare din bagage i et aflåst bagagerum. Efterlad ikke værdigenstande eller bagage uden opsyn i lobbyen, når du checker ind eller checker ud, når du spiser morgenmad, eller når du venter på en taxa. Af sikkerhedsmæssige årsager er hotellet ikke forpligtet til at opbevare genstande med stor værdi eller genstande, der kan sætte sikkerheden i fare for vores hotelpersonale eller gæster. Hotellet har ingen fuldstændig ansvarlighed for ejendele, du opbevarer på dit hotelværelse eller i bagagerummet.
- DIN EGEN SIKKERHED
Orientér dig altid om, hvor der er nødudgange, alarmknapper og brandslukkere. Se anvisningerne bag på døren til dit hotelværelse.
- BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
ACH ApS (Rye115) behandler personoplysninger afgivet af personer, der bruger vores ydelser og produkter. ACH ApS (Rye115) er dataansvarlige for personoplysninger, der vedrører din reservation.
Personoplysninger modtaget af ACH ApS (Rye115) anvendes i forbindelse med administrationen af og betalingen for de ydelser, du har reserveret. Ovenstående omfatter også meddelelser, som er påmindelser eller orientering om en reservation eller tilbud og information vedrørende din reservation før, under og efter dit ophold.
Dine personoplysninger kan anvendes til at oprette en profil for dig, f.eks. med information om tidligere reservationer eller information fra cookies, hvilket gør det muligt for ACH ApS (Rye115) at tilbyde dig mere fleksible og individuelle oplevelser. Det betyder, at du modtager tilbud og information, som er relevant for dig samt forbedret service.
Når du foretager en reservation på vegne af andre, er det dit ansvar at sikre, at du har indhentet fornødent samtykke fra disse personer, således at ACH ApS (Rye115) kan behandle de afgivne personoplysninger i henhold til de heri indeholdte vilkår.
Skriv venligst til reception@hotelosterport.dk hvis du ønsker yderligere oplysninger om ACH ApS (Rye115)s behandling af personoplysninger og information om, hvorledes behandlingen af dine personoplysninger yderlige bliver behandlet.