Leder du efter et hyggeligt, charmerende og intimt hotelværelse i København, som er placeret i nærheden af det hele? Så er Rye115 det helt rigtige valg. Vi er placeret i hjertet af Østerbro i København med kort afstand til hyggelige caféer, gode spisesteder og restaurant samt shopping i lokale butikker. Der er altså tale om den perfekte beliggenhed, når du skal på eventyr i vores fantastiske hovedstad.
Vil du gerne overnatte på et charmerende og autentisk hotelværelse, når du besøger København? Så bør du sætte kurs mod Ryesgade på Østerbro, hvor Rye115 holder til. Østerbro er det absolut grønneste område i hele København, og herfra er der ikke langt til byens mange seværdigheder og attraktioner.
Når du booker et hotelværelse hos os, er du garanteret en god beliggenhed i rolige omgivelser, uanset om du overnatter i et enkeltværelse, dobbeltværelse, tripleværelse eller familieværelse. Du bliver mødt med åbne arme, og vi står altid på spring med gode råd til, hvad du skal opleve, når du er i København.
Du vælger selv, om du vil trække dig tilbage og nyde privatlivet på værelset, eller om du vil stifte nye bekendtskaber blandt de mange andre gæster fra både ind- og udland. Vi er glade, så længe du nyder dit ophold på ét af vores hyggelige og charmerende værelser i nærheden af Københavns centrum.
I dét øjeblik, du træder ind ad døren på Ryesgade 115, fornemmer du straks den intime og hyggelige atmosfære, som er gennemgående for alle vores værelser. Hotellet ligger til huse i en gammel, autentisk københavnsk herskabslejlighed fra 1905 – og dét skaber en særlig stemning, som vi værner om.
Vi har bevaret bygningens autenticitet og moderniseret hotellet med respekt for den oprindelige historie og sjæl. Væggene er malet i utraditionelle, men smukke farver, og værelserne er prydet med dekorative tapeter, som er fyldt med unikke detaljer. Det skaber en helt særlig stemning, som du ikke møder på andre hoteller i København.
Vælg mellem ét af de 20 hotelværelser, der er til rådighed. Ingen værelser er ens, men de har alligevel meget tilfælles. De summer af liv, stemning og autenticitet. Alle værelser er indrettet med vintagemøbler og genbrugsfund, hvilket er med til at bevare den helt særlige boutique-stemning, som kendetegner hotellet i København.
Når du skal på eventyr i vores skønne hovedstad, er Østerbro det helt rigtige sted at overnatte. Østerbro summer af det gode liv, og her er masser af rekreative og grønne områder, hvor du kan slappe af og komme helt ned i gear. Vores værelser på Østerbro i København er det perfekte at lade op før en begivenhedsrig dag fyldt med oplevelser.
Hotellet har en beliggenhed kun ét stenkast fra både PARKEN, Rigshospitalet, Søerne og Trianglen. Du er tæt på det hele, men alligevel på afstand. Skal du på eventyr i København, kan du nyde en hyggelig spadseretur fra Søerne mod Indre By. Søerne strækker sig over knap 6 kilometer – fra Østerbro over Nørrebro til Frederiksberg og Vesterbro.
Undervejs har du mulighed for at opleve nogle af de mange attraktioner og seværdigheder, som er med til at gøre København til én af Europas mest spændende storbyer. Du kan følge Søerne ind til Indre By, hvor du vil opleve Strøget, Nyhavn, Kongens Nytorv og byens puls. Du kan også fortsætte din tur ud til Kastellet, Amalienborg, Københavns Havn eller Den Lille Havfrue på Langelinie, hvis du er i humør til sightseeing.
Om sommeren valfarter både lokale og turister til Søerne for at tage del i den gode stemning, som kun kan opleves i nærheden af Rye115. Her er masser af caféer med udendørsservering, hvor du kan nyde en lækker morgenmad og en forfriskende drink. Du kan også leje en vandcykel og tage en tur på vandet – eller trække dig tilbage og suge stemningen til dig på en tilfældig bænk.