Rye115 er et fantastisk, hyggeligt og familiedrevet boutique-hotel på Østerbro.
Vi er ikke som de andre hoteller på Østerbro – vi gør tingene på vores helt egen måde. En måde, som vi håber, du vil værdsætte, når du besøger os. Hos os bliver du taget imod med åbne arme, og du bliver en del af det fællesskab, som gør vores hotel til noget helt unikt.
Leder du efter et charmerende og autentisk hotel på Østerbro, der gør tingene anderledes? Så bør du overveje at slå et smut forbi Rye115, som er beliggende centralt på Østerbro. Vi holder til på Ryesgade, som har lagt navn til vores hyggelige boutique-hotel. Det er her, vi selv bor – og vi elsker området og de mennesker, der er her.
Det vil vi gerne dele med dig. Når du besøger os, kommer du til at bo som de lokale. Vi har indrettet vores hotel på Østerbro med hyggelige vintage møbler og genbrugsfund, som summer af sjæl og autenticitet. Væggene er tapetseret med de skønneste mønstre, og du vil hele tiden opleve nye, spændende detaljer, når du opholder dig hos os.
Uanset, om du trækker dig tilbage på dit værelse for at nyde dit ophold på egen hånd, eller du socialiserer dig med de andre gæster fra ind- og udland, lover vi, at du vil du føle dig godt tilpas. Nyd en bid hjemmebagt brød med i den hyggelige fællesstue eller i spisestuen – eller tag en kop velsmagende kaffe i solstrålernes skær på terrassen.
Skal du aflægge vores skønne hovedstad et visit, er Østerbro det perfekte sted at bo. Her er masser af rekreative og grønne områder, hvor du kan slappe af, komme helt ned i gear og nyde tilværelsen midt i den pulserende storby, som København nu engang er. Vores hotel er beliggende nær Søerne, hvor du kan nyde en skøn spadseretur mod Indre By.
Søerne strækker sig over næsten tre kilometer. Fra Østerbro over Nørrebro til Frederiksberg og Vesterbro. Her er der rig mulighed for at opleve nogle af Københavns mange attraktioner. Du kan følge Søerne ind til Indre By, hvor der altid er gang i den. Du kan også fortsætte din tur til Kastellet, Amalienborg eller Den Lille Havfrue på Langelinie.
Om sommeren stimler folk sammen omkring Søerne for at tage del i den gode stemning. Her kan du nyde et lækkert måltid mad eller en forfriskende drink på en af de mange caféer med udendørsservering. Du kan også nyde solen på en bænk, tage en spadseretur eller leje en båd eller vandcykel og sejle en tur på vandet.
Mangler du inspiration til din tur, hjælper vi dig gerne. Vi garanterer dig, at vi har mange gode bud på steder og oplevelser, som du bare ikke må gå glip af. Er tiden sparsom, skal vi selvfølgelig nok beherske os. Pointen er, at vi hellere end gerne vil guide dig, så du får det bedste ud af din københavnertur, når du besøger vores hyggelige hotel på Østerbro.
Det er ikke nogen tilfældighed, at Rye115 er placeret på Østerbro. Vi bor her selv, og vi kommer aldrig til at flytte. Østerbro er det grønneste område i hele København, og det er vi stolte af. Det er ikke kun omgivelserne, som er grønne – det er vi også. Bæredygtighed er en vigtig og essentiel del af hverdagen på vores hotel.
Vi stiller krav til os selv, og det håber vi faktisk også, at du gør. Den mad, der serveres, er økologisk, og vi bager vores egne, økologiske brød. Badefaciliteter er fælles og deles mellem gæsterne. Vi sparer på vandet, så der også er nok til de fremtidige generationer. Vores hotel drives med omtanke. For hinanden og for miljøet.
Af samme årsag har vi indrettet alle værelser med genbrugsfund og vintage møbler fra både kendte og ukendte designere. Intet er overladt til tilfældighederne, og vi har selv været ude finde hvert enkelt møbel, du finder på vores hotel. Det er en del af vores identitet. Alt skal have en historie, og den skal bidrage til vores grønne profil.
Udover, at det er miljøvenligt at indrette med genbrugsfund, synes vi også, at det skaber en mere autentisk stemning. En stemning, som de færreste hoteller er i stand til at skabe. Det, synes vi, er synd. Hos os skal du føle dig hjemme, og det gør du bedst, hvis møblerne rent faktisk stammer fra ægte hjem.
Du fornemmer den intime og hyggelige atmosfære med det samme, når du træder ind ad døren på Ryesgade 115, hvor vores hotel på Østerbro er beliggende. Som du nok kan regne ud, er det vores adresse, der har dannet grundlag for vores navn. Vi er stolte af, hvor vi kommer fra, og det afspejler sig i alle dele af vores koncept.
Vores hotel har til huse i en gammel københavnsk herskabslejlighed, som er opført i 1905. En autentisk bygning med masser af sjæl og historie, som vi værner om. Vi har malet væggene i utraditionelle, men smukke farver, og værelserne er prydet med spændende, dekorative tapeter, som er fyldt med unikke detaljer.
Hos os kan du overnatte på et af de 20 værelser, som vi har til rådighed. Ingen af værelserne er ens, men alligevel har de meget tilfælles. De oser af liv og stemning. Det perfekte sted, når du skal opleve København fra første parket. Træk dig tilbage på dit værelse eller brug tid med de andre gæster og stift nye bekendtskaber.
Valget er dit. Vi er glade og tilfredse, så længe du nyder dit ophold hos os – og det vil vi gøre alt for, at du kommer til. Du bliver taget imod med ydmyghed, taknemmelighed og åbne arme, uanset om du booker et enkeltværelse, dobbeltværelse, tripleværelse eller familieværelse. Hos os er der plads til alle, og vi glæder os til at byde dig velkommen.
Skal du afholde et møde eller en anden begivenhed, er der også mulighed for det hos Rye115. Her kan du afholde dit møde i utraditionelle og hyggelige rammer. Du kan leje vores skønne, lyse spisestue fra kl. 11:00 og resten af dagen. Kaffe, kage og frugt er inkluderet i lejen, og den kan nydes i dagligstuen eller på balkonen.
Ønsker du at servere frokost eller aftensmad til dine gæster, har vi samarbejde med mange af de lokale restauranter på Østerbro. Der er plads til 16 siddende mødedeltagere, og den tilstødende stue kan også tages i brug, hvis der er behov for ekstra plads. Du kan læse mere om vores mødefaciliteter her.
Når du booker et ophold på Rye115, har du det hele indenfor rækkevidde. Vi er beliggende et stenkast fra både Trianglen, Rigshospitalet og PARKEN. Mange af vores gæster booker et ophold, når de skal til fodboldkamp, koncert eller et andet event i PARKEN. Det tager kun omkring 10 minutter, fra du træder ud af døren, til du står ved hovedindgangen.
Fra Trianglen kan du tage Metroen til stort set hele København. Her kommer du nemt rundt, uanset om du skal til Amager, Frederiksberg, Vesterbro, Nørrebro eller ethvert andet område i Hovedstaden. Metroen kører også om natten, så uanset, hvornår på dagen du har planer, kan du nemt komme til og fra vores hotel.
Vi glæder os til at invitere dig indenfor på Rye115, uanset om du planlægger en enkelt overnatning, et weekendophold eller en hel uge. Du kan bruge vores bookingformular til at finde en ledig dato, hvor du kan overnatte hos os – og børn i alle aldre er naturligvis også altid velkomne.